Presseomtale

Andre:

Følgende artikel, ”Den sociale kapitalist”, er skrevet af Vibeke Vestergård og publiceret i Berlingske nyhedsmagasin nr. 8, s. 52-56, 2007

Den sociale kapitalist

Han dukker jævnligt op i erhvervspressen. Som regel handler det om aktieinvesteringer i selskaber som Bella Center, Mols-Linien og Nuna Minerals. Men han er også manden bag de beregninger, der har ført til, at de lokale fjernvarmeværker stå til at skulle betale 2-2,5 mia. kr. tilbage til kunderne. Mød storinvestoren, analytikeren og Vesterbro-drengen Carsten Berger.

Blå bog

Carsten Berger er født i november 1957 og er uddannet edb-assistent og ejendomsmægler. Han bor sammen med sønnen Mike, der er 14 år.
1976-87: Job som bl.a. tjener, dørmand og sygehjælper.
1979-92: Forskellige fuldtidsjob som edb-konsulent bl.a. I Regnecentralen og Det Berlingske Officin.
1987-97: Med til at etablere konsulentfirmaet Cap Gemini i Danmark.
1992-2004: Ejendomsmægler i Realgruppen og for Home.
1982-: Ejer af investeringsselskabet Rudersdal A/S.

Fordomme har det med at gro som skvalderkål, står der i en af de bøger, som denne mand har liggende på bordet med titlen: ”Se mig ind i øjnene”. I øvrigt et værk, som han selv har bidraget til. Og op ad væggene i det lille mødelokale, står stabler af en anden bog – en sangbog – hvis titel er: ”Ballademagerblues”. Den har han sponsoreret.

Carsten Berger er hans navn.

En mand, der er blevet mangemillionær på at investere. Hvor mange millioner, han er god for, vil han ikke berette om. For nok er penge rare at have, men det er ikke dem, der giver livsglæde, betoner han gang på gang.

Det er næppe skvalderkåls-fordomsfuldt at postulere, at Carsten Berger ikke er som forretningsfolk flest. Det er sjældent at opleve en erhvervsmand med så stort et socialt engagement. Han bruger oceaner af tid på børn og unge. Er dybt involveret i Vesterbro Ungdomsgård og har bl.a. været frivillig natteravn, da han boede i Brøndby.

”En af de store glæder, jeg fik, da jeg boede i Brøndby og var frivillig natteravn, var, at en dag, da jeg var i Kvickly for at handle, kom et ungt menneske hen til mig og spurgte, om jeg kom ud at gå i aften. Selv om vi natteravne gik i ens jakker og var svære at kende fra hinanden, kunne han genkende mit ansigt. Det blev jeg glad for. Det gør mig rig, og gør livet værd at leve.”

Vi befinder os i Birkerød i Nordsjælland. I øvrigt i Carsten Bergers første store investering: En prunkløs ejendom, som i dag huser Frisør Storm Michelsen, Margarita Pizza og Grill, Bøjlestangen Bistrup kirkes Genbrug og så Carsten Bergers ejendoms- og investeringsselskab Rudersdal A/S med en egenkapital på 150 mio. kr.

Hans selskab har en særdeles høj egenkapitalforrentning på over 60 procent og en soliditet, der i de seneste fem år gennemsnitligt har været 21 procent.

Det er også her, ha selv bor. På førstesalen deler han en treværelseslejlighed med sin 14-årige søn, Mike. Sønnen har det største værelse, og kælderen er indrettet til et eldorado for unge mennesker med computer, billard- og bordtennisbord.

Da Berlingske Nyhedsmagasin kommer på besøg, sidder Carsten Berger bag fire store computerskærme. Et Excel-regneark er åbent, hans egen hjemmeside og grafer og kurser fra Københavns Fondsbørs bliver løbende opdateret.

49-årige Carsten Berger er næppe kendt af den brede offentlighed. Hans navn dukker af og til op i erhvervspressen, når han investerer i eksempelvis Mols-Linien, i Bella Center eller i NunaMinerals på Grønland.

Investeringer vil han gerne tale om. Det handler om ”prisen på penge” og som risici og sikkerhedsprofil, pointerer han.

”Der må ikke være en enkelt investering, der ødelægger mit fundament. Og jeg skal have råd til at foretage nye investeringer.”

Hjertebarnet: Men hele tiden vender han tilbage til, hvad der er fundamentet i hans liv: Vesterbro Ungdomsgård – hans hjertebarn. Og det er også ungdomsgården, som bogen på bordet handler om. Det er en jubilæumsbog med titlen: ”Se mig i øjnene”. For nok har han penge – og givetvis mange, men der er noget, der er større end penge.

”De er blot et middel. Jeg er rig på tid, jeg er rig på valgmuligheder.”

Indledningen på Carsten Bergers bidrag lyder:

”At opleve det at få – og lære at give. Nærvær er en rigdom, mange ikke ved findes. Jeg blev født i en baggård og voksede op i rigdom bestående af sammenhold i gaden og med folk i kvarteret. Døren stod altid åben, både den fysiske og hjertets dør. Man var aldrig alene og var der altid for andre. Man delte isblokken fra mejeriet, sukkeret og ikke mindst – man holdt øje med hinanden i hele gaden”.

Han var fire år, da han begyndte at komme i Vesterbro Ungdomsgård for at låne legetøj. Da han fyldte 10, var han blevet medlem, og siden har han været tæt knyttet til stedet. I dag synger sønnen Mike med i ungdomsgårdens sanggruppe, som i sin tid blev landskendt for din kattejammerrock.

”Det bedste er sammenholdet og varmen på stedet. Alle er velkomne, man passer på hinanden, og det er som at være en del af en familie,” fortæller Carsten Berger.

”At se sanggruppen og se et nyt medlem starte i en lille birolle uden ret meget selvværd og se dem vokse og fremstå som nogle meget hele mennesker og se deres indre skønhed vokse. Det er dejligt. Det er rigdom. Jeg græder indvendigt, når de ikke udnytter det potentiale, de har i sig.”

I dag er han fast sponsor til arrangementer, rejser og cd-udgivelser. Og for halvandet år siden var han sammen med 34 af børnene i Cuba.

”Det var en fantastisk tur.” Carsten Berger roterer nærmest på stolen af bare begejstring.

Identificerer du dig med dem?

”Jeg kan godt huske, at jeg var en del af det miljø.”

Men i dag er dit liv helt anderledes?

”Nej, jeg er jo også et menneske. Materielt har jeg nogle muligheder. Jeg behøver ikke tænke over, hvor meget et stykke kød koster. Jeg mangler heller ikke penge i slutningen af måneden. Men jeg laver selv min mad, og jeg har de samme udfordringer som andre mennesker. Jeg har et teenagebarn, det giver sgu’ da udfordringer. Jeg er ikke forskånet for noget.”

Er det besværligt at være rig?

”Ind i mellem kan det godt være svært. Er det min indre skønhed, mine omgivelser søger, eller er det min pengepung? Jeg har hjulpet mange i tidens løb. Sommetider bliver jeg skuffet. Sommetider har det gjort ondt, og sommetider er jeg blevet såret. Men på et tidspunkt spurgte jeg mig selv: ’Skal jeg lade være med at være så hjælpsom?’ Nej, jeg har glæde ved at hjælpe andre. Og den skal de ikke have lov til at tage fra mig, så jeg gør det stadigvæk. I dag ved jeg, at nogle af dem, jeg hjælper, vil skuffe mig, men det gør ikke så ondt, fordi jeg har selv valgt, at jeg ind imellem bliver skuffet. Glæden ved at hjælpe andre opvejer det. Og jeg bliver ikke vred længere.”

En mønsterbryder kunne man godt kalde Carsten Berger, men den betegnelse føler han ikke passer på ham:

”Det kan godt være, at min opvækst har været atypisk. Men om jeg er født i en baggård på Vesterbro eller på Dronningsgårds Alle i Holte er ligegyldigt. Det, jeg har skabt, handler om flid og omhyggelighed.”

”Selvfølgelig kan man akademisk diskutere, om jeg har været nødsaget til det, fordi jeg er født der, hvor jeg var, eller om det bare var en del af min natur at gøre det, jeg har gjort? Jeg tror ikke, at man kommer sovende til noget her i tilværelsen.”

Historien om fjernvarmeværkerne: Carsten Berger går heller ikke ad vejen for balladeblues, hvis han synes, noget er uretfærdigt. Eksempelvis, da han for et par år siden som en anden Scharla Nielsen indædt kastede sig ud i et juridisk slagsmål med myndighederne om en række fjernvarmeværkers mangeårige ulovlige opsparede overskud.

I modsætning til Scharla Nielsen fik Carsten Berger medhold. Energitilsynet har givet ham ret i, at fjernvarmeværkerne har taget overpris for kundernes energi, og flere værker er blevet påbudt at betale fjernevarmebrugere millioner af kroner tilbage.

I første omgang undersøge Energitilsynet 26 ud af landets cirka 500 værker, og gennemgangen af samtlige værker kan hæve beløbet betragteligt. Selv vurderer Carsten Berger, at beløbet skønsmæssigt ender med, at der skal tilbagebetales mellem 2-2,5 mia. kr.

Ud over fjernvarmesagen forfølger Carsten Berger også en anden sag nidkært. Nogle af finansverdenens store drenge har efter hans opfattelse bøjet aktielovgivningen så kraftigt, at det har kostet ham over 1. mio. kr. Han slås også med Bella Centers tidligere bestyrelse, som han beskylder for urent trav, da Nationalbanken, Finansministeriet, Danske Bank og Nordea solgte deres aktieposter i Bella Center i 2005.

Bella Center betalte de honorarer, som Danske Markets – en afdeling i Danske Bank – skulle have for at håndtere handlen. Den regning mener Carsten Berger, at selskabet ikke skal betale, fordi dermed kommer alle aktionærer til at betale for, at en kreds af aktionærer kommer af med deres aktier.

Den første million: Tidligt i sit liv satte Carsten Berger sig to mål: ”Jeg skulle have min første million, inden jeg fyldte 30 år, og jeg skulle stoppe med at arbejde, når jeg fyldte 45 år. Det mål satte jeg mig allerede, da jeg var 18 år. Det besluttede jeg mig for, da jeg fik at vide, at jeg havde sukkersyge.”

Carsten Berger bliver lidt eftertænksom: ”Måske var jeg lidt aparte, fordi jeg var så målsat. Dengang sagde statistikken, at jeg ville dø som 55-årig.”

Faderen og moderen var skilt. Carsten Berger boede hos moderen. Pengene var små.

Unge Berger havde ambitioner om en uddannelse, men de sociale myndigheder troede ikke på, at han kunne klare det og ”måske troede de også, at det var spild af penge”, siger Carsten Berger.

”Jeg var ikke et godt liv. Og myndighederne havde vel oplevet flere dårlige end gode eksempler på Vesterbro. Mange fik nedsat arbejdsevne tidligt, hvis de da ikke døde, når de fik sukkersyge. Så egentlig kan jeg ikke fortænke dem i, at de ikke ville hjælpe.”

At han ad åre ville være millionær, forhindrede ham ikke i at flirte med venstrefløjen. En overgang var han formand for SF’s ungdom i Vestre Storkreds.

”Jeg har været hele seancen igennem, og jeg kan min marxistisk lenistiske økonomi. Jeg har også været på sommerlejr med Holger K. og Gert Petersen i Århus.”

”Jeg er meget socialt engageret, men jeg er ikke SF’er i dag. Jeg er forankret hos Venstre og De Konservative. Jeg føler ikke, at det er i modstrid med mit engagement. Venstre fører jo socialdemokratisk politik på det sociale område for at tækkes vælgerne. ”

Han flyttede hjemmefra som 16-årig og fik job som tjener på en bodega. Her trak både han og gæsterne i de enarmede tyveknægte, spillede på flippermaskinen og lyttede til musik fra jukeboksen.

”Jeg stoppede mange penge i maskinerne. Jeg syntes, at det var irriterende, at andre rendt med de penge. Hver fjortende dag var der en, som kom og hentede halvdelen af pengene, så jeg bestemte mig for, at jeg lige så godt kunne købe nogle maskiner. Afkastet fra de enarmede ville jeg leve af, mens jeg læste.”

Men helt vellykket var investeringen ikke. Maskinerne var udbrændte. Carsten Berger tog job på en spiserestaurant og siden som gårdmand hos Københavns Kommune.

Egentlig ville han gerne have læst på universitetet, men det rakte pengene ikke til, så i stedet tog han en uddannelse som edb-assistent på Handelshøjskolen i København. Berger havde tæft for at programmere. Og da han sammen med sine medstuderende var på virksomhedsbesøg i Danske Bank, blev han tilbudt job og uddannelse som systemprogrammør:

”Da jeg var færdig med min uddannelse, og banken tilbød job, valgte jeg at blive ansat i Regnecentralen. Der var stadig lidt rødt i mig. Jeg ville hellere arbejde for dem, fordi de fremstillede danske maskiner, end arbejde på de amerikanske computere, som banken havde.”

Lønnen trak også – 500 kr. mere om måneden var tillokkende.

”Min edb-viden den bruger jeg stadig i dag. Edb er systematisk og logisk tænkning – og er guld værd, når man skal finde sine investeringsmål.”

Siden kom han til Computer Associates og Berlingske Tidende – og han var med til at etablere Cap Gemini.

Analytikeren: Da han var 22 år, havde han fået samlet så mange penge sammen, at han kunne begynde at investere.

”Det blev ejendomme, jeg begyndte at investere i, fordi jeg kunne se, at det var lykkedes andre at tjene gode penge. Jeg havde jo mine mål her i livet, som skulle nås.”

I første omgang købte han på en tvangsauktion ejendommen i Birkerød, hvor han i dag bor, og stort set samtidig en udlejningsejendom på Frederiksberg.

”Begge krævede likviditet, fordi afdragene var større end overskuddet fra driften. Det tilførte jeg ved at tage ekstra arbejde. Jeg fik nedbragt gælden på ejendommen, og ejendommen steg.”

”Noget af det, som kendetegner mig, er at jeg undersøger tingene meget, meget grundigt. Jeg ville jo tjene den første million, inden jeg var 29. Det krævede, at jeg var tre-fire hestehoveder foran. Sådan er min filosofi også i dag.”

Antallet af ejendomme steg gennem årene. En overgang var Carsten Berger tillige selvstændig ejendomsmægler i kæden Real-gruppen og senere i Home.

Millionen nåede han i midten af tyverne. Og i dag er han 49 år og arbejder stadig.

”Jeg kan ikke lade være. Det er sjovt. Og jeg kn selv bestemme, hvor meget jeg vil arbejde. Hvis jeg skulle vælge mellem at gøre et eller andet med min søn eller skulle tage til et forretningsmøde, så ville jeg vælge min søn. Også selvom der er involveret mange penge. Han kommer før alt.”

Hvad er det bedste investeringsråd, du har fået?

Carsten Berger bliver musestille, så kommer det forsigtigt: ”Det kan jeg ikke svare på. Det er nok mine undersøgelser, der har givet mig de bedste investeringsråd. Investeringer drejer sig om tre ting: analysearbejdet, risikomomentet og afkastet.”

Det kan godt være, at fordomme har det med at gro som skvalderkål. Carsten Berger fra Vesterbro lod sig ikke styre af fordomme. Hos ham yngler skvalderkålene ikke. Det gør pengene.