Om Carsten Berger

Fra stenbroen til CEO
Fik konstateret sukkersyge som barn
Flyttede hjemmefra som 16-årig
CEO i Dripmate
Carsten Berger og de mange hjertesager
Vesterbro Ungdomsgård
Carsten Berger og Fjernvarmesagen
Sagen om salget af Bella Center

Fra stenbroen til CEO

Carsten Berger er iværksætter med stort I. Han elsker at skabe ting, der gror, ting, der vokser sig store. Bedst af alt er det, hvis Carsten Berger kan kombinere sit iværksættergen med sit grundlæggende ønske om at hjælpe andre mennesker.

Carsten Bergers liv og karriere er præget af en lang række sager og projekter, som Carsten Berger har stået i spidsen for. Det overordnede mål, har hver gang, været at række en hjælpende hånd ud mod mennesker, som – af den ene eller anden grund – har haft brug for det.

For at forstå, hvorfra Carsten Berger har fået denne kolossale drivkraft til at skabe ting, der kan vokse, såvel som motivationen til at hjælpe andre, må man først spole tilbage i tiden, og se på Carsten Bergers barn- og ungdomsår.

Fik konstateret sukkersyge som barn

Da Carsten Berger voksede op på stenbroen – på 60’ernes fattige Vesterbro – var han stik-i-rend-dreng for luderne. Sammen med sine venner fra kvarteret, tjente han penge ved at holde øje med politiet, for luderne omkring Halmtorvet. Det var også her, Fragtmandshallerne lå, og hvor der var penge at tjene på udbringning af pakker.

Når Carsten Berger ikke var ude for at tjene lommepenge, slog han sine folder på Vesterbro Ungdomsgård i Absalonsgade nr. 8., ligesom han senere var meget aktiv i Socialistisk Folkepartis Ungdomsafdeling (SFU) – hvor han bl.a. har været på sommerlejer med Gert Petersen, mens denne var folketingsmedlem, og Holger K. Nielsen, før denne blev indvalgt i folketinget – sommerlejeren var for at lære om marxistisk økonomi – udnyttelsen af arbejderen.

Allerede i sine barndomsår, tog Carsten Bergers liv, imidlertid en meget drastisk drejning. Han fik konstateret sukkersyge diabetes 1, som er en uhelbredelig sygdom. Familielægen oplyste at det bedste sted for behandling var det Hvidøre, som var ejet af Novo, for foretagelse af forsøg, men de havde lukket for adgang – Carsten ville have den bedste behandling, men det var fredag, så henvisningen skulle sendes til andet sygehus. Carsten fik henvisningen fra lægen, ind på hovedbanegården, fandt toget til Klampenborg, og gik fra stationen til Hvidøre, ca 2 km fra Stationen – Hospitalet var lukket om fredagen, og det var sent eftermiddag, men med sin ildhu fandt Carsten er person, som var der. Han fik fat på en læge som var derude og skrev speciale – Ole Faber – efter lidt snak spurgte Ole Faber, om Carsten havde påtænkt at rejse varigt udenlandsk – hvilket tåbeligt spørgsmål tænkte Carsten, hvor skulle jeg rejse hen, havde jo ikke de økonomiske vilkår – så nej. Carsten tænkte ikke på at rejse, og Ole Faber spurgte om da, om Carsten ville være med i et forsøg, men højt renset insulin, der kunne give komplikationer, men kunne muligvis giver færre komplikationer, men under alle omstændigheder, ville det kunne giver mere viden, og derigennem hjælpe andre. Der var ingen tvivl hos Carsten – Jeps, det ville han være med til – og blev med det samme indlagt, weekend og pladsmangel betød, at det var en hospitalseng i kælderen blandt opmagasineret hospitalsudstyr, og andre lager varer, men hvad betød det – 8 timer efter diagnose, var Carsten i behandling. Mandag fik Carsten en ”rigtig” plads på en hospitalsstue, på Hvidøre Hospital.

Nuvel, Carsten Berger undersøgte senere mere om hvad diabetes betød, og diabetikere levede – dengang – gennemsnitlig meget kortere end andre, og Carsten kunne, ud fra statistik,  forvente at han ikke blev ældre end 55 år.

Sygdommen udstyrede Carsten Berger med en stålsat vilje, om at kunne pensionere sig selv som 45-årig. På den måde ville han i hvert fald sikre sig 10 gode år.

Carsten Berger begyndte derfor at udtænke en plan, der kunne give ham penge nok til en tidlig pension. Allerede som 18-årig satte han sig derfor et mål at blive millionær, inden han fyldte 30 år.

Carsten Berger havde en klar ambition: Han ville tage en uddannelse. Desværre troede de sociale myndigheder ikke på Carsten Bergers potentiale. De troede ikke, han kunne klare sig. Tværtimod var han spild af penge. Selv tror Carsten Berger, at afvisningen af ham skyldtes, at myndighederne havde oplevet flere dårlige end gode, hvis de i det hele taget overhoved havde oplevet nogle gode eksempler på Vesterbro. Mange fra Vesterbro fik nedsat arbejdsevne tidligt, hvis de da ikke døde af sukkersyge. Set i dette lys kan Carsten Berger selv godt forstå myndighedernes synspunkt.

Flyttede hjemmefra som 16-årig

Allerede før Carsten Berger flyttede hjemmefra, var iværksætter genet til stede, hans interesse for foto betød at han fik arbejde for Arte, en fællesplatform for teatre i Storkøbenhavn, hvor han skulle tager billeder til brug i deres brochure.

Som 16-årig flyttede Carsten Berger hjemmefra. Der gik ikke længe, før han fik job, først som opvasker på diskoteker, senere som tjener på spiserestaurant og bodega.

Genet for kunne klare sig selv, og for at hjælpe andre betød at Carsten Berger tog arbejde som ufaglært sygehjælper, dels 9 måneder som fast nattevagt på Brøndbylund, der dengang var en lukket psykiatrisk institution dels som sygehjælper på plejehjem Sølund som Gentofte Hospital.

Som tjener fik Carsten Berger alene løn, baseret på det salg han gennemførte, så for at forøge dette, spillede han med og mod kunder om drinks m.m. typisk på pintable (flippermaskiner), så der blev brugt en del penge på disse, ligesom Carsten Berger kunne se at kunderne også brugte mange penge på de enarmede typeknægte og til musik fra jukeboksen.

Han blev dog irriteret over, at det altid var de andre, der rendte med pengene fra maskinerne. Det fungerede nemlig sådan, at der hver fjortende dag kom en person, og hentede halvdelen af pengene. Dette satte tankerne i gang hos Carsten Berger, og fik ham til selv at købe nogle maskiner, så han kunne leve af afkastet fra de enarmede, mens han læste.

Det gik fint, men kunderne ønskede nye eller andre maskiner, så der måtte ske reinvestering i andre maskiner, og så skulle der findes nye steder til de ”gamle” maskiner – det kunne være svært, specielt at hamle op med de store spillere på marked. Overskuddet gik til nyinvesteringer, så der kom ikke likviditet ud af forretningen – de blev senere solgt, som medførte at flere års overskud kom til udbetaling.

Carsten Berger tjente ikke nok til at kunne læse på universitetet, som ellers var hans drøm, så han måtte i stedet tage en uddannelse som edb-assistent på Handelshøjskolen i København.

Planen var at overskuddet fra spillemaskinerne skulle finansierer uddannelse, men som skrevet, gav det ikke likviditets overskud, så der skulle findes andre indtægtskilder, hvilket skete hos Københavns Kommunes gårdrydnings kontor, hvor Carsten Berger fik ansvaret for rengøring m.m. i diverse gårdanlæg, som grundet skole og jobbet som tjener, derfor skete om natten/morgen –

Han fandt hurtigt ud af, at han havde solide evner inden for programmering, specielt systemprogrammering.

Allerede dengang var der rift om personer der kunne programmerer, og Danske Bank tilbød Carsten Berger under hans uddannelse til edb-assistemt en job/uddannelse som systemprogrammør hos dem.

Imidlertid var han stærkt socialistisk anlagt og valgte derfor at blive ansat i Regnecentralen. Han ville nemlig hellere arbejde for dem, da de fremstillede danske maskiner, end arbejde på de amerikanske computere, som banken havde. Dertil gjorde det heller ikke noget, at lønnen hos Regnecentralen var 500 kr. højere om måneden.

Carsten Berger havde et målfast ønske om få en tidlig pension, hvorfor Carsten Berger samtidig med fuldtidsarbejdet i Regnecentralen også fortsatte sit fuldtidsarbejde arbejde som gårdmand for Københavns Kommune idet Carsten Berger på det tidspunkt allerede havde investeret i 2 udlejningsejendomme.

Hos Regnecentralen designede og programmerede Carsten Berger bl.a. edb-system til Jern Industrien ulykkesforsikring (senere opkøbt af TopDanmark), ligesom han deltog i udvikling af edb-systemer til udlejningsejendomme.

Efter Regnecentralen startede Carsten Berger som chef konsulent hos det Berlings Officin (Berlingske Tidende) primært indenfor økonomisystemer, mens var dog primus motor for indførsel af EDB på de lokalaviser som Det Berlingske Officin ejede.

Der viste sig en mulighed for Carsten Berger i at starte CapGemini op i Danmark, et fransk konsulent firma der ønskede fodfæste i Danmark – ansættelsen skete via det svenske kontor de første 3 månederne, hvor der alene var 4 personer, som startede i et helt tomt lejemål, uden møbler noget som helst – der blev i løbet af 3 måneder etablerede kontrakter, kontor ansat danske personale, samt tilknyttet konsulenter fra andre landes kontorer.

EDB – karrieren fortsatte hos Computer Associates, et amerikansk firma der primært handlede med systemsoftware, men via et opkøb havde fået et økonomisystem med – Master Piece – som Carsten Berger fik ansvaret for i Scandinavian, hvor kunderne bl.a. var Ikea, Sony, Craft General Food.

Arbejdet hos Computer Associates betød en masse rejseaktivitet, og idet Carsten Berger’s søn havde meldt sin ankomst, stoppede Carsten Berger hos Computer Associate før sin søns fødsel, så Carsten Berger kunne være tilstede i hans søn’s, Mike Berger opvækst.

Carsten Berger startede derfor som freelance konsulent, primært hos SAS, hvor han bl.a. implementerede SAS opkøb at det svenske Liniefly i edb-systemerne. Mens dette konsulent arbejde forløb startede Carsten Berger sit virke som ejendomshandler i 1992, og blev ejendomsmægler i 1993. Mæglerforretninger var via Realgruppen først i Valby men senere havde Carsten Berger Realmægler butikker dels i Valby mens også i Vanløse og Vesterbro indtil han solgte sine butikker til home i 1999, hvorved han droslede sin aktivitet ned idet han alene fortsatte med sin Vesterbro butik indtil 2004 – i hvilket år han i øvrigt blev skilt, og fik eneforældre myndigheden over sin søn

Udover sit store engagement i Vesterbro Ungdomsgård har Carsten Berger også været aktiv i natteravnene i Brøndby og efter Carsten blev bopælsforældre, var han i mindre omgang engageret i foreningen far, og i stort skala i sig Single Kids, hvor Carsten Berger fik gennemført mange arrangement, hvoraf det største når var Melodi Grand Prix i 2003, som blev afholdt i Forum, og hvor Carsten Berger via sit ejerskab af Bella Center, som have lejeaftalen med forum, fik købt 200 billetter som blev fordelt mellem hans hjertebørn, nemlig blandt børn fra Vesterbro Ungdomsgård, Single Kids, Natteravne, foreningen far, hans søns klassekammerater, samt andre børn tilknyttet Carsten Berger omgangskreds.

Kombinationen af ønsket om af kunne hjælpe, stædigheden for at kunne det sammen som andre samt nysgerrigheden for det som Carsten Berger blev fravalgt for via sin diabetes, medførte – logisk kan man vel sige – at idet Carsten Berger blev fravalgt til at udføre militærtjeneste, ville han se hvad han var gået glip af, og derfor meldte Carsten Berger sig til marine hjemmeværnet, der jo udføre redningsaktioner. Carsten Berger var tilknyttet Mariehjemmeværnet holmen, København, alle onsdage aften/nat i en 5 årig periode. Man passede typisk båden, og tog alene ud når man blev tilkaldt, så det var ofte i havn, men måske derfra at Carsten Berger første interesse for det maritime skete.

CEO i Dripmate

Den dag i dag er 60-årige Carsten Berger CEO i den danske virksomhed Dripmate. Dripmate er et produkt, der skal sikre en mere effektiv intravenøs behandling på hospitaler i hele verden. Carsten Berger mener, der mangler et sådant produkt på markedet, eftersom der lige nu forekommer mere end 20 % behandlingsstop ved traditionel intravenøs behandling. Et behandlingsstop medfører typisk skift af Venflon, som giver forøget infektionsrisiko. Dripmate giver samtidig alarm hvis noget er galt i infusionsforløbet.

Dripmate gør det muligt for hospitalspersonale at gennemføre en mere præcis intravenøs dosering, hvorved patienter, der benytter Dripmate til intravenøs behandling, får større sikkerhed for at få den helt rigtige mængde medicin og mindre risiko for infektion.

Med Dripmate vil Carsten Berger altså optimere et vigtigt område inden for hospitalsvæsenet ved at sikre et markant kvalitativt løft inden for intravenøse behandlinger. Målet er med andre ord at forbedre vilkårene for patienter såvel som personale.

I 2017 har der samlet været gennemført flere kontante kapitalforhøjelser der samlet har tilført Dripmate A/S kr. 2.327.500. Dette betyder, at Dripmate A/S kan fortsætte som selvfinansieret selskab og dermed ikke har brug for yderligere banklån eller andre former for extern finansiering.

Den 31. december 2016 havde Dripmate A/S en egenkapital på 8,7 mio. kr., altså før kapital tilførsel på 2,3 mio kr. i 2017.

Det er ikke muligt at adskille Carsten Bergers virke som CEO i Dripmate fra hans opvækst og oplevelser igennem livet.

Det er Carsten Bergers iværksættergen, der har fået ham til  at deltage i Dripmate A&S, et iværksættergen, han har opbygget gennem sin barn- og ungdom i kølvandet af sin sukkersyge-diagnose, hvor han blev nødt til at skabe sin egen karriere og være sin egen lykkes smed ved konstant at lede efter jobmuligheder og finde på forretningsideer, der kunne give ham tidlig pension.

Denne tidlige pension blev dog aldrig rigtig aktuel. Carsten Berger lever i dag i bedste velgående efter den klart forbedrede teknologisk-medicinske udvikling inden for behandling af sukkersyge.

Alligevel har sukkersygen haft en vis indflydelse på Carsten Bergers valg om at deltage i Dripmate. Han ved nemlig om nogen, hvad det vil sige at være indlagt og befinde sig i en udsat position. Kan han med Dripmate bidrage til at optimere et vigtigt område inden for hospitalsvæsenet og dermed forbedre vilkårene for patienter, der får intravenøs behandling, ved han, at han vil have gjort en vigtig forskel.

Læs meget mere om Dripmate på virksomhedens hjemmeside.

Carsten Berger og de mange hjertesager

Det er symptomatisk for Carsten Berger, at han er CEO i en virksomhed, der har som overordnet mål at hjælpe andre i en udsat position.

Hans opvækst på Vesterbro, hvor han lærte værdien af at passe på hinanden og forsvare hinanden, har gjort Carsten Berger til en ildsjæl, som er drevet af en stor glæde ved at hjælpe andre – og ikke mindst af et ønske om at bekæmpe uretfærdighed og varetage den svages part.

Igennem sit liv har Carsten Berger derfor kastet sig ud i en lang række projekter, hvor omdrejningsaksen hver gang har været et ønske om at hjælpe andre mennesker.

Disse hjertesager indbefatter en bred pallette af projekter: bl.a. støtte af Vesterbro Ungdomsgård, en kæmpe fjernvarme-sag og en retssag mod Bella Center. Set fra overfladen har sagerne ikke meget med hinanden at gøre. Der går ikke desto mindre en klar rød tråd gennem dem: Carsten Bergers humanistiske sigte og mission om at hjælpe andre mennesker.

Vesterbro Ungdomsgård

Det er svært at sige Carsten Berger uden samtidig at sige Vesterbro Ungdomsgård. For Carsten Berger er Vesterbro Ungdomsgård et hjertebarn, et sted, der på mange måder har defineret ham som menneske.

Med en opvækst, på Vesterbro, som i Carsten Berger’s børneår, har et socialt belastet område, og som Carsten Berger var en del af, trådte han allerede som fireårig sine første skridt på Vesterbro Ungdomsgård. Dengang kom han for at låne legetøj (som vi i dag låner bøger på biblioteket) hvilket var vilkårene dengang, hvis ens forældre ikke havde råd til legetøj. Senere, da han var ti, blev han medlem af fritidsklubben, og lige siden har han været tæt knyttet til stedet.

Vesterbro Ungdomsgård var kendt for sin pædagogik, idet man havde etableret et ungdomsting – præcis som samfundet ”udenfor” al la folketinget, hvor man dog hvert år skulle holde taler for at opnå andre medlemmers stemmer. Ungdomstinget bestod af ca. 30 medlemmer, der foretage en stor del af beslutningerne i Vesterbro Ungdomsgård. Carsten Berger, var meget aktiv i dette, og hans første valgtale sket mens hans stod på en ølkasse, for at kunne få op til talerstolen og mikrofonen. Carsten Berger har en del år formand for Ungdomstinget, og var derfor deltagende når København Kommune fremviste Vesterbro Ungdomsgård for andre lande, hvilket skete i samarbejde med ministre fra folketinget som borgmestre for Københavns Kommune.

Som Carsten Berger blev 18-20 år, blev han mere og mere aktiv i det almindelige politiske arbejde, hvor han var maget aktiv i Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), hvor Carsten Berger økonomisk interesser, hvis man kan kalde det det, var omkring udnyttelsen af arbejderen, læren om  skjortefabrikkerne i den marxistiske leninistiske ideologi. Carsten Berger har bl.a. være på sommerlejer med Gert Petersen mens denne var i folketinget som formand for SF, samt Holger K. Nielsen mens denne var formand for SFU.

Carsten Berger opfattelse af det politiske arbejde på højere plan mere var præget af personers egne interesser i egne karriereforløb i den gren, end de fundamentale interesse i at fremme de grundlæggende sociale perspektiver. Hvorfor Carsten Berger efter en kort årrække trak sig ud af det politiske arbejde på venstre fløjen.

Sidenhen valgte Carsten at ”give tilbage” til Vesterbro Ungdomsgård ved at være sponsor til arrangementer, rejser og cd-udgivelser. Han har desuden været med på rejser til Cuba og Ghana med børnene fra ungdomsgården. På turene til Cuba og Ghana, tog Carsten Berger en del foto, som kan ses her. (side henvisning til ny side).

Det er sammenholdet og varmen på stedet, Carsten Berger bedst kan lide ved Vesterbro Ungdomsgård. Det faktum at alle er velkomne, at man passer på hinanden, og at man er en del af et fællesskab, der mest af alt minder om en familie.

For Carsten Berger er der en stor rigdom forbundet med at se et nyt medlem starte i sanggruppen i en lille birolle uden ret meget selvværd og så følge udviklingen og se, hvordan vedkommende vokser og pludselig en dag er blevet et meget helt menneske. At se børnene vokse og udnytte det potentiale, de har i sig, er for Carsten Berger noget af det mest meningsfulde, han ved.

Carsten Bergers involvering i Vesterbro er så stor, at han har skrevet et bidrag til jubilæumsbogen om sanggruppen med titlen Se mig i øjnene. Indledningen af hans bidrag lyder:

”At opleve det at få – og lære at give. Nærvær er en rigdom, mange ikke ved findes. Jeg blev født i en baggård og voksede op i rigdom bestående af sammenhold i gaden og med folk i kvarteret. Døren stod altid åben, både den fysiske og hjertets dør. Man var aldrig alene og var der altid for andre. Man delte isblokken fra mejeriet, sukkeret og ikke mindst – man holdt øje med hinanden i hele gaden”.

Carsten Berger og fjernevarmesagen

Da Carsten Berger i slutningen af 2005 kiggede på varmeregnskabet fra sit fjernvarmeværk i Brøndby, undrede han sig over tallene og valgte at kigge nærmere på dem.

Til sin overraskelse opdagede han, at Fjernevarmeværket havde gemt et overskud på 13 millioner kr., hvilket er ulovligt. Ifølge loven skal man nemlig følge et ligevægtsprincip, hvilket betyder, at de udgifter, man har på et fjernvarmeværk, er det, man må opkræve. Med andre ord skal det overskud, der er, tilbage til forbrugerne.

Carsten Berger forsøgte først at få dialog med Brøndby Fjernvarme for at tilrette regnskab og tilbage betale pengene. Dette afvist Brøndby Fjernvar som absurd og Carsten Berger valgte derfor at klage til Energitilsynet, og der gik ikke længe, for de gav ham medhold og afgjorde, at Carsten Berger havde ret – at Brøndby Fjernvarme havde brudt loven.

Således udtalte fx Finn Dehlbæk, vicedirektør i Konkurrence styrelsen, at fjernvarmeværket akkumulerede pengene og gemte dem til fremtiden, hvilket de ikke måtte gøre.

Sagen endte med, at Brøndby Fjernvarme måtte betale de 13 millioner kr. tilbage til fjernvarmeforbrugerne i Brøndby – udelukkende som et resultat af Carsten Bergers ihærdige indsats for at bekæmpe fjernvarmeværkets brud på ligevægtsprincippet.

Sagen om salget af Bella Center

Da Bella Center i marts 2005 solgte omkring halvdelen af sine aktier til Newco Holding, bebudede Carsten Berger, at han ville lægge sag an mod bestyrelsen, fordi den har ladet selskabet afholde sagsomkostninger på 11,5 millioner kroner for nogle aktionærer med det resultat, at alle aktionærer – dvs. også de aktionærer, som ikke ønskede at afhænde aktier – endte med at skulle afholde andre aktionærers udgifter ved salget.

Carsten Berger fik opbakning fra flere jura-eksperter. Fx udtalte professor fra Københavns Universitet Jan Schans Christensen, at det umiddelbart er problematisk at lade et selskab betale for omkostninger ved en handel med selskabets aktier, når selskabet selv hverken er køber eller sælger.

Ifølge Christensen kan der i den slags tilfælde være tale om et såkaldt maskeret udbytte til udvalgte aktionærer.

Også professor Paul Kruger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus pegede på forbuddet mod selvfinansiering i aktieselskabsloven og kaldte sagen ”usædvanlig”. Han fremhævede, at sagen måtte bero på en konkret bedømmelse, om der er tale om en overtrædelse af loven.

Denne fjernvarme- og Bella Center-sag er blot nogle blandt flere eksempler på sager, Carsten Berger har kastet sin opmærksom på og kæmpet for. Du kan læse om flere af de sager, Carsten Berger har været involveret i, under Presseomtale.